Vidste du, at generel fysisk aktivitet er den mest indflydelsesrige enkeltfaktor for din hjernes udvikling og funktion og reducerer risikoen for forskellige sygdomme, såsom Alzheimers, markant med op til 60%?

Gennem millioner af år har vores kroppe udviklet sig under forhold, der involverede konstant fysisk aktivitet. Mange fysiologiske processer afhænger af dette aktivitetsniveau. Når vi fører en mindre aktiv livsstil, kan disse processer blive suboptimale og til sidst ophøre med at fungere.

For eksempel er BDNF, hjernens primære væksthormon, stærkt afhængig af fysisk aktivitet. BDNF er afgørende for hjernens plasticitet, som er hjernens evne til at tilpasse sig og reparere sig selv over tid. Undersøgelser har afsløret, at korrekt hjerneplasticitet kræver mindst tre sessioner af 30 minutters moderat træning om ugen. Under denne tærskel fungerer det ikke længere korrekt.

Videnskabelig forskning viser også, at fysisk aktivitet 2-3 gange om ugen kan reducere din livsrisiko for demens med 50%. En daglig 20-25 minutters gåtur kan reducere din risiko for slagtilfælde med næsten 60%, sænke din risiko for for tidlig død med 30% og potentielt tilføje syv år til din levetid. På den anden side har en stillesiddende livsstil vist sig at være dobbelt så dødelig som fedme.

Indvirkning på sundhed og lang levetid

Regelmæssig fysisk aktivitet kan have en dyb indvirkning på det generelle velbefindende, sygdomsrisiko og levetid. Det skyldes forskellige mekanismer, der opstår i kroppen, når vi dyrker fysisk aktivitet.

Fysisk aktivitet hjælper med at opretholde en sund kropsvægt, reducere inflammation og forbedre immunforsvaret. Det forbedrer også kardiovaskulær funktion, hvilket reducerer risikoen for hjertesygdomme og slagtilfælde.

Desuden fremmer fysisk aktivitet vækst og vedligeholdelse af muskelmasse og knogletæthed, hvilket reducerer risikoen for brud og osteoporose. Det understøtter også en sund hjernefunktion, forbedrer kognitive evner og reducerer risikoen for demens og Alzheimers sygdom.

Fysisk aktivitet hjælper også med at reducere stress og forbedre humøret, hvilket fører til bedre mental sundhed og generelt velvære. Det kan også forbedre søvnkvaliteten, hvilket er afgørende for den generelle sundhed og lang levetid.

Overordnet set er mekanismerne for fysisk aktivitet mangefacetterede og indbyrdes forbundne, hvilket giver adskillige fordele for krop og sind. Regelmæssig fysisk aktivitet er en væsentlig del af en sund livsstil, der kan bidrage til et længere, gladere og sundere liv.

Forbedring af din generelle fysiske aktivitet

Generel fysisk aktivitet er en af flere vigtige risikofaktorer, som har en radikal indvirkning på din livskvalitet, aldring, risiko for sygdom og levetid. Men at arbejde på at forbedre dette kan være en rigtig udfordring, og rejsen er forskellig for alle.

Longevity Institute inkluderede General Physical Activity som en risikofaktor i Longevity-appen for at hjælpe dig med at vurdere din status og få vejledning og løbende støtte til at forbedre denne. Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du downloade den gratis Longevity-app nu for at få en stærk ledsager på rejsen mod at identificere og forbedre kritiske livsstilsrisikofaktorer for at forbedre din daglige vitalitet, sænke din biologiske alder, forlænge din levetid og reducere din risiko for sygdomme, herunder stress, depression, fedme, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft og demens.

Referencer

Larson EB, Wang L, Bowen JD, et al. Motion er forbundet med reduceret risiko for hændelse af demens blandt personer 65 år og ældre. Ann Praktikant Med. 2006;144(2):73-81. doi:10.7326/0003-4819-144-2-200601170-00004.

Booth FW, Roberts CK, Laye MJ. Mangel på motion er en væsentlig årsag til kroniske sygdomme. Compr Physiol. 2012;2(2):1143-1211. doi:10.1002/cphy.c110025.

Voss MW, Erickson KI, Prakash RS, et al. Neurobiologiske markører for træningsrelateret hjerneplasticitet hos ældre voksne. Brain Behav Immun. 2013;28:90-99. doi:10.1016/j.bbi.2012.10.021.

Rovio S, Kåreholt I, Helkala EL, et al. Fysisk aktivitet i fritiden midt i livet og risiko for demens og Alzheimers sygdom.

Cotman, CW, Berchtold, NC, & Christie, LA (2007). Motion opbygger hjernens sundhed: nøgleroller for vækstfaktorkaskader og inflammation. Trends in Neurosciences, 30(9), 464-472.

Voss, MW, Vivar, C., Kramer, AF, & van Praag, H. (2013). At bygge bro mellem dyre- og menneskemodeller af træningsinduceret hjerneplasticitet. Trends in Cognitive Sciences, 17(10), 525-544.

Blondell, SJ, Hammersley-Mather, R., & Veerman, JL (2014). Forebygger fysisk aktivitet kognitiv tilbagegang og demens?: En systematisk gennemgang og metaanalyse af longitudinelle studier. BMC Public Health, 14(1), 510.

Lautenschlager, NT, Cox, KL, Flicker, L., Foster, JK, van Bockxmeer, FM, Xiao, J., … & Almeida, OP (2008). Effekt af fysisk aktivitet på kognitiv funktion hos ældre voksne med risiko for Alzheimers sygdom: et randomiseret forsøg. JAMA, 300(9), 1027-1037.

Lee, IM, Shiroma, EJ, Lobelo, F., Puska, P., Blair, SN, & Katzmarzyk, PT (2012). Effekt af fysisk inaktivitet på større ikke-smitsomme sygdomme verden over: en analyse af sygdomsbyrde og forventet levetid. The Lancet, 380(9838), 219-229.

Moore, SC, Patel, AV, Matthews, CE, Berrington de Gonzalez, A., Park, Y., Katki, HA, … & Schatzkin, A. (2012). Fysisk aktivitet i fritiden af moderat til kraftig intensitet og dødelighed: en stor poolet kohorteanalyse. PLoS Medicine, 9(11), e1001335.

Salmon, P. (2001). Effekter af fysisk træning på angst, depression og følsomhed over for stress: En samlende teori. Clinical Psychology Review, 21(1), 33-61.

Stubbs, B., Vancampfort, D., Rosenbaum, S., Firth, J., Cosco, T., Veronese, N., … & Schuch, FB (2017). En undersøgelse af de angstdæmpende virkninger af træning for mennesker med angst og stress-relaterede lidelser: En meta-analyse. Psykiatriforskning, 249, 102-108.

Warburton, DE, Nicol, CW, & Bredin, SS (2006). Sundhedsmæssige fordele ved fysisk aktivitet: beviserne. Canadian Medical Association Journal, 174(6), 801-809.

Woodcock, J., Franco, OH, Orsini, N., & Roberts, I. (2011). Ikke-kraftig fysisk aktivitet og dødelighed af alle årsager: systematisk gennemgang og metaanalyse af kohortestudier. International Journal of Epidemiology, 40(1), 121-138.