Vidste du, at en kost rig på grøntsager og frugter kan reducere risikoen for hjertesygdomme og slagtilfælde, sænke blodtrykket, sænke det dårlige kolesterol, forebygge fordøjelsesproblemer og visse former for kræft, balancere dit blodsukker og hjælpe dig til at føle dig tilfreds og mæt?

Grøntsager og frugter indeholder et væld af plantenæringsstoffer, der giver disse fordele. Essentielle kostfibre, der hjælper fordøjelsen, nærer tarmmikrobiomet, stabiliserer blodsukkeret og hjælper med at slippe af med affaldsstoffer. Sunde umættede fedtstoffer, der giver den bedste energikilde og sænker uønsket LDL-kolesterol. En masse vitaminer og mineraler, samt mikronæringsstoffer, som vores krop har brug for. Og de giver sunde, hele og fiberrige kulhydrater, som er vigtige at prioritere i stedet for de simple kulhydrater og sukker i kager, kiks mm.

En typisk vestlig kost indeholder ofte alt for få grøntsager, og for mange af kalorierne kommer fra simple kulhydrater som hvidt brød, kiks, kage, juice og sodavand.

Indvirkning på sundhed og lang levetid

Grøntsager og frugter er rigelige kilder til kostfibre, vitaminer og mineraler, der understøtter kardiovaskulær sundhed. Fiberen hjælper med at sænke blodtrykket og reducerer risikoen for slagtilfælde, mens kaliumrige muligheder, såsom bananer og appelsiner, hjælper med at regulere blodtrykket.

Fiberrige grøntsager og frugter fremmer regelmæssig afføring, forebygger forstoppelse og reducerer risikoen for fordøjelsessygdomme som irritabel tyktarm (IBS) og divertikulær sygdom. Derudover fodrer fibrene gavnlige tarmbakterier og opretholder et afbalanceret mikrobiom, der er afgørende for optimal fordøjelsessundhed.

Disse naturlige fødevarer er lave på det glykæmiske indeks, hvilket betyder, at de har en minimal indvirkning på blodsukkerniveauet. Den konstante frigivelse af glukose til blodbanen hjælper med at forhindre blodsukkerstigninger og -fald, reducerer risikoen for type 2-diabetes og øger insulinfølsomheden.

En regnbue af farver i dine grøntsager og frugter repræsenterer en række planteforbindelser, herunder antioxidanter og fytokemikalier. Disse forbindelser hjælper med at beskytte celler mod skader forårsaget af frie radikaler, hvilket potentielt reducerer risikoen for at udvikle visse typer kræft, såsom tyktarmskræft.

Kombinationen af fibre, vandindhold og næringsstoffer i grøntsager og frugter hjælper med at skabe en følelse af mæthed og tilfredshed, hvilket reducerer fristelsen til at overspise kaloriefyldte, usunde fødevarer. Dette kan hjælpe med vægtkontrol og forebyggelse af fedme.

Mange grøntsager og frugter har anti-inflammatoriske egenskaber, som er gavnlige til at reducere kronisk inflammation, en fælles faktor i forskellige sygdomme, herunder hjertesygdomme, kræft og neurodegenerative tilstande.

Regelmæssigt forbrug af en bred vifte af grøntsager og frugter giver essentielle vitaminer, mineraler og antioxidanter, der bidrager til lang levetid og opretholdelse af vitalitet, når du bliver ældre. Disse næringsstoffer understøtter den korrekte funktion af dine celler, væv og organer. Ved at inkorporere grøntsager og frugter i din daglige kost, nærer du ikke kun din krop, men beskytter den også mod en række sundhedsmæssige udfordringer. At prioritere disse næringstætte fødevarer er et grundlæggende skridt mod et sundere og længere liv.

Lev gladere, sundere, længere

Grøntsager og frugter er en af flere indflydelsesrige faktorer, der kan have en radikal indvirkning på din livskvalitet, ældningshastighed, risiko for sygdom og levetid. Men udfordringerne, målene og rejsen er forskellig for alle. Og livsstilsændringer kan være svære at realisere og vedligeholde.

Hos Longevity Institute er vi dedikerede til at levere programmer, værktøjer og viden til at hjælpe dig med at vurdere og forbedre disse risikofaktorer, så du kan leve et lykkeligere, sundere og længere liv. Download Longevity-appen for at få en stærk ledsager på rejsen.

Referencer

Oude Griep, LM, Geleijnse, JM, Kromhout, D., Ocké, MC, & Verschuren, WM (2010). Rå og forarbejdet frugt- og grøntsagsforbrug og 10-årig forekomst af koronar hjertesygdom i en befolkningsbaseret kohorteundersøgelse i Holland. PLoS ONE, 5(10), e13609.

Slavin, JL (2013). Fiber og præbiotika: mekanismer og sundhedsmæssige fordele. Næringsstoffer, 5(4), 1417-1435.

Hu, Y., Block, G., Norkus, EP, Morrow, JD, Dietrich, M., Hudes, M., … & Hasanaghaei, F. (2006). Relationer mellem glykæmisk indeks og glykæmisk belastning med oxidative stressmarkører i plasma. The American Journal of Clinical Nutrition, 84(1), 70-76.

World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research. (2018). Kost, ernæring, fysisk aktivitet og kræft: et globalt perspektiv. Løbende opdatering af projektekspertrapport 2018.

Rolls, BJ, Ello-Martin, JA, & Tohill, BC (2004). Hvad kan interventionsstudier fortælle os om sammenhængen mellem frugt- og grøntforbrug og vægtstyring? Ernæringsanmeldelser, 62(1), 1-17.

Giugliano, D., Ceriello, A., & Esposito, K. (2006). Kostens virkning på betændelse: vægt på det metaboliske syndrom. Journal of American College of Cardiology, 48(4), 677-685.

Bazzano, LA, He, J., Ogden, LG, Loria, CM, Whelton, PK, & National Heart, Lung, and Blood Institute/American Heart Association. (2002). Indtagelse af frugt og grøntsager og risiko for hjerte-kar-sygdomme hos voksne i USA: den første epidemiologiske opfølgningsundersøgelse af National Health and Nutrition Examination Survey. The American Journal of Clinical Nutrition, 76(1), 93-99.

Ames, BN, & Wakimoto, P. (2002). Er vitamin- og mineralmangel en stor kræftrisiko? Nature Reviews Cancer, 2(9), 694-704.