Vidste du, at kontinuerlig læring gennem ens levetid er den største livsstilsrisikofaktor for at udvikle demens? Jo mindre vi engagerer os i at lære, jo højere bliver vores risiko. Selvom det ofte kvantificeres i form af formelle skoleår, er det, der virkelig betyder noget, mængden og kvaliteten af den tid, der bruges på at udfordre vores hjerner i løbet af vores liv.

Indvirkning på sundhed og lang levetid

Et grundlæggende princip for hjernens sundhed og kognitive evner er "brug det eller tab det". Ved aktivt at bruge og udfordre vores hjerner stimulerer vi vækst og udvikling. Omvendt, hvis vi forsømmer vores mentale evner, vil vores neurale netværk formindskes, og vores kognitive funktioner vil falde. Livslangt mentalt engagement fremmer en stærk, tilpasningsdygtig og sund hjerne, der opbygger det, der er kendt som kognitiv kapacitet eller reserve - en væsentlig determinant for livskvalitet, hjernesundhed og levetid.

Vores tidligere læringserfaringer former vores overbevisninger og tankegang mod fremtidig læring, og har dybt indflydelse på, hvordan vi opfatter og tackler nye udfordringer. Vi taler om, at mennesker udvikler enten en fast eller en væksttankegang. I praksis eksisterer dette koncept langs et kontinuum og varierer afhængigt af konteksten og de specifikke udfordringer, vi møder. Disse tankegange har dog vist sig at spille en afgørende rolle i at bestemme, om vi udvikler og vedligeholder en robust kognitiv kapacitet eller ej.

Mennesker, der har udviklet en relativt fast tankegang, har en tendens til at opfatte talent, egenskaber, intelligens og evner som medfødte og uforanderlige, afskrækkende bestræbelser på at lære noget nyt. Så hvorfor gider prøve? I modsætning hertil opfatter personer, der har udviklet en væksttankegang, talent, egenskaber, intelligens og evner som modtagelige for vækst. De kan ændres og udvikles gennem dedikeret indsats og hårdt arbejde.

Mennesker med en væksttankegang trives med nye udfordringer. De ser ikke fejl som noget, der definerer dem, men snarere som en mulighed for at vokse og udvikle deres evner. Derfor udfordrer de typisk deres hjerne og lærer langt mere gennem livet end folk med faste tankesæt. Og de demonstrerer større tilpasningsevne, både med hensyn til deres hjernes neurale ledninger og deres adfærd, når de konfronteres med livets ændringer, hvad enten de er subtile eller monumentale. Denne tilpasningsevne forbedrer deres overlevelsesevner. Mens alle har deres begrænsninger og præferencer for læring, jo større skiftet mod en vækstorienteret tankegang er, jo større er fordelene. Den gode nyhed er, at alle kan gøre dette, og det er aldrig for sent. Videnskabelige undersøgelser har vist, at mindset ikke er fast og kan dyrkes og transformeres gennem hele livet. Forskellige metoder og værktøjer er tilgængelige til dette formål. Selvom det kræver indsats og konsekvent arbejde over tid, kan selv tage små skridt sætte dig på vejen til succes.

Begynd at dyrke din væksttankegang

Mindset er en af flere vigtige risikofaktorer, som kan have en radikal indvirkning på din livskvalitet, aldring, risiko for sygdom og levetid. Men at dyrke en væksttankegang kan være en rigtig udfordring, og rejsen er forskellig for alle.

Longevity Institute inkluderede risikofaktoren Growth Mindset i Longevity-appen for at hjælpe dig med at vurdere din status og få vejledning og løbende støtte til at forbedre denne. Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du downloade den gratis Longevity-app nu for at få en stærk ledsager på rejsen mod at identificere og forbedre kritiske livsstilsrisikofaktorer for at forbedre din daglige vitalitet, sænke din biologiske alder, forlænge din levetid og reducere din risiko for sygdomme, herunder stress, depression, fedme, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft og demens.

Referencer

Valenzuela, MJ, & Sachdev, P. (2006). Hjernereserve og kognitiv tilbagegang: en ikke-parametrisk systematisk gennemgang. Psychological Medicine, 36(8), 1065-1073.

Wang, HX, Karp, A., & Winblad, B. (2002). Senlivsengagement i sociale og fritidsaktiviteter er forbundet med en nedsat risiko for demens: en longitudinel undersøgelse fra Kungsholmen-projektet. Journal of the American Geriatrics Society, 50(5), 74-77.

Hertzog, C., Kramer, AF, Wilson, RS, & Lindenberger, U. (2009). Berigelseseffekter på voksnes kognitive udvikling: Kan ældre voksnes funktionelle kapacitet bevares og forbedres? Psykologisk videnskab i offentlig interesse, 9(1), 1-65.

Dweck, CS (2006). Tankegang: Den nye psykologi for succes. Random House.

Mueller, CM, & Dweck, CS (1998). Ros for intelligens kan underminere børns motivation og præstationer. Journal of Personality and Social Psychology, 75(1), 33-52.

Blackwell, LS, Trzesniewski, KH, & Dweck, CS (2007). Implicitte teorier om intelligens forudsiger præstation på tværs af en ungdomsovergang: En longitudinel undersøgelse og en intervention. Child Development, 78(1), 246-263.

Yeager, DS, & Dweck, CS (2012). Tankesæt, der fremmer robusthed: Når eleverne tror på, at personlige egenskaber kan udvikles. Pædagogisk psykolog, 47(4), 302-314.

Cury, F., Elliot, AJ, Da Fonseca, D., & Møller, AC (2006). Den social-kognitive model for præstationsmotivation og 2 × 2 præstationsmålramme. Journal of Personality and Social Psychology, 90(4), 666-679.

Rattan, A., Savani, K., Naidu, NVR, & Dweck, CS (2012). Kan alle blive meget intelligente? Kulturelle forskelle i og samfundsmæssige konsekvenser af overbevisninger om det universelle potentiale for intelligens. Journal of Personality and Social Psychology, 103(5), 787-803.

Mangels, JA, Butterfield, B., Lamb, J., Good, C., & Dweck, CS (2006). Hvorfor påvirker overbevisninger om intelligens indlæringssucces? En social kognitiv neurovidenskabsmodel. Social Cognitive and Affective Neuroscience, 1(2), 75-86.

Dweck, CS (2007). Farerne og løfterne om ros. Educational Leadership, 65(2), 34-39.